Inflationen rammer laveste niveau siden februar 2021

Inflationen er aftaget væsentligt, viser nye tal fra Danmarks Statistik. 
Forbrugerpriserne steg på årsbasis 0,9 pct. i september. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Forbrugerpriserne steg på årsbasis 0,9 pct. i september. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

De danske forbrugerpriser steg i september med 0,9 pct. på årsbasis, viser tal fra Danmarks Statistik.

Dermed er inflationen aftaget væsentligt, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne måneden forinden var 2,4 pct.

”Det er den laveste årsstigning i forbrugerprisindekset siden februar 2021, hvor årsstigningen var 0,6 pct.,” skriver Danmarks Statistik.

”Den lavere inflation i september i forhold til sidste måned skyldes især prisændringer på elektricitet, gas og leje af sommerhus,” lyder forklaringen videre.

På månedbasis faldt forbrugerprisindekset med 0,3 pct. i september i forhold til august, viser statistikken tirsdag.

Kerneinflationen, der fraregner prisudviklingen på energi og fødevarer, aftog i september til 3,7 pct. fra 4,2 pct. måneden før. Her er det også prisændringer på leje af sommerhus foruden nye biler, der trækker kerneinflationen ned.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også