Der svindles for ufattelige summer i finansverdenen. I Danmark alene anslås det, at der begås hvidvask for 68 mia. årligt. Dertil skal lægges, at svindlen bliver stadig mere og mere kompleks, grænseoverskridende og digital. 

Det stiller naturligt større krav til bankerne, som i den forbindelse bør have både juridisk albuerum og fornuftige procedurer for, hvordan de internt overvåger, koordinerer og handler på mistænkelige transaktioner. Dernæst bør bankerne satse endnu hårdere på at få mest muligt ud af de forhåndenværende AI-teknologier såsom machine learning, deep learning og neurale netværk. For alt imens finansverdenen opruster på fremtidens teknologi, så gør de økonomiske kriminelle det også. 

Få styr på paragrafferne

Der er ingen tvivl om, at forebyggende lovgivning er tvingende nødvendig, når det kommet til at bekæmpe både gamle og nye former for økonomisk kriminalitet. Men som reglerne er i dag, så har danske banker på grund hvidvaskningsloven ringe mulighed for at stoppe mistænkelige kunder og aktiviteter. 

Sagen er nemlig den, at selvom bankerne fortæller myndighederne, at de er blevet opmærksomme på mistænkelige transaktioner hos kunder, så har bankerne, som det ser ud i dag, ikke hjemmel til at advare hinanden om de potentielle kriminelle kunder. Det gør, at de kriminelle flytter deres aktiviteter rundt mellem bankerne uden at blive stoppet. Det er selvsagt et problem, hvis vi vil den omfattende svindel til livs. 

Risikostyring på tværs af interne teams

Når det er sagt, så bør der være rig mulighed for, at bankerne selv bliver bedre til at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Et væsentligt nedslagspunkt er, at tilsyneladende forskellige former for økonomisk kriminalitet i stigende grad ser ud til at være indbyrdes forbundne. Til eksempel kan penge fra ulovlig handel med vilde dyr og menneskehandel indgå i hvidvaskningsaktiviteter, som samtidig involverer forfalskning af dokumenter og identiteter. 

Vil vi optrævle og bekæmpe den slags komplekse kriminelle netværk, så kræver det, at vi gør op med den silotænkning, som synes at herske internt i banksektoren. Her er det ikke uset, at efterforskningen af kriminelle økonomiske aktiviteter varetages af forskellige afdelinger, ledere og teams, der fokuserer snævert på enkelte områder inden for netop summen af kriminelle og mistænkelige aktiviteter.

Det gør det unægteligt svært at se de til tider komplekse forbindelser, der ofte er mellem de mange forskellige kriminelle aktiviteter så som hvidvask, menneskehandel og forfalskning. Der er derfor behov for større fleksibilitet og samarbejde på tværs af afdelinger, så vi kan håndtere og reagere på de mere og mere sofistikerede måder at udøve økonomisk kriminalitet på.

Oprust på teknologi (nu!)

Sidst men ikke mindst, er bankerne nødt til at omfavne prædiktive og tilpasningsdygtige analytiske teknikker såsom AI og maskinlæring til at sammenkøre data og identificere de transaktioner, der sandsynligvis dækker over svindel. Det vil ikke blot gøre det muligt for bankerne langt hurtigere at opdage den økonomisk kriminalitet, men i nogen tilfælde vil det også give mulighed for at forudsige kriminelle transaktioner. 

Og skulle der i øvrigt være tvivl om, at oprustningen haster, så vil jeg tillade mig at nævne, at vi inden for en ganske overskuelig fremtid vil opleve en markant stigning i anvendelsen af digitale sfærer som Metaverse, der netop kan introducere nye svindelmiljøer, som er svære at bekæmpe. 

Det er en problemstilling, der giver helt nye udfordringer i forhold til eksempel validering af identiteter og analyse af nye transaktionsmønstre. Kort sagt, så har der aldrig været et større behov for nye avancerede metoder til at bekæmpe den økonomiske kriminalitet, der koster os milliarder – hvert evig, eneste år.