Svensk krone svækkes på ny

Landets finansminister kalder svækkelsen kortvarigt.
Foto: Sveriges Riksbank
Foto: Sveriges Riksbank
AF MARKETWIRE

Den svenske krone er under pres og har over de seneste dage ramt det svageste niveau nogensinde.

Det er en problematisk udvikling, men det bør dog være kortvarigt, lyder det fra den svenske finansminister Elisabeth Svantesson ifølge Bloomberg News.

Kronen har været svækket over tid, men årsagen til det nylige lavpunkt står ikke helt klart, forklarer hun videre.

”Vi er en lille og åben økonomi, og der er meget usikkerhed, og mange mennesker er pressede og der er pres på den kommercielle boligsektor,” siger Elisabeth Svantesson ifølge Bloomberg News.

”Derfor er der nogle forklaringer på kort sigt, men på den længere bane bør kronen blive styrket,” tilføjer hun.

Man skal torsdag have 0,6355 danske kr. op ad lommen for at købe en svensk kr. Det skal ses i forhold til 0,6359 kr. onsdag klokken 17.

De seneste dages lavpunkt blev nået tirsdag, hvor den svenske kr. blev handlet til 0,6304 danske kr.

”Regeringen og jeg kan sørge for, at vores finanser er på plads, så vi kan presse inflationen ned, og vi kan sørge for, at Sverige er konkurrencedygtig på længere sigt,” siger hun.

Nedturen kommer forud for rentemødet i den svenske centralbank , der afholdes torsdag i næste uge. Her ventes ifølge Niels Christensen, chefanalytiker i Nordea, en renteforhøjelse på 25 basispoint til 3,75 pct.

”Men det vil ikke være nok til at stabilisere den svenske krone, som det ser ud i øjeblikket. Samtidig er der den ekstra krølle, at efter rentemødet går der tre måneder, før banken kommer på banen igen,” konstaterede Niels Christensen tirsdag over for MarketWire.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også