Ny Danica-direktør skal på græs i 8 måneder

Først i slutningen af året kan PFA’s Mads Kaagaard tiltræde som adm. direktør i Danica Pension. Karensperioden er en måned kortere, end da Ole Krogh Petersen sidste år gik den modsatte vej. 
Foto: Pr
Foto: Pr

PFA lader Mads Kaagaard starte i Danica en måned hurtigere, end da Ole Krogh Petersen sidste år gik den modsatte vej.

Mads Kaagaard starter således som adm. direktør i Danica 1. november. Ole Krogh Petersens afgang fra Danica blev annonceret for et år siden, den 24. februar. Han kunne først tiltræde som adm. direktør i PFA 1. december. 

PFA bekræfter, at Mads Kaagaard har sidste arbejdsdag i dag. Han vil altså være ”på græs” frem til 1. november. Indtil da varetages rollen af den afgående adm. direktør, Søren Lockwood. 

”Jeg har hele tiden ønsket, at min tid som adm. direktør ikke skulle vare i mange år, og jeg ser derfor frem til at give stafetten videre til Mads Kaagaard. Jeg fortsætter mit arbejde, indtil Mads tiltræder og sikrer herefter en god overlevering og opstart for Mads,” siger Søren Lockwood i en pressemeddelelse. 

Hos PFA varetager Ole Krogh Petersen Mads Kaagaards rolle, indtil der er fundet en afløser. 

Ole Krogh Petersen har tidligere fortalt til FinansWatch, hvordan han under tiden på græs skulle vende sig til, at der ikke strømmede mails ind i indbakken, og at telefonen holdt op med at ringe.

”Jeg kom hurtigt frem til, at det var nødvendigt at få noget struktur på dagen: At stå op med børnene og få dem sendt i skole, få trænet noget, mødes med nogen til en kop kaffe, tage med min søn til fodbold. Så havde jeg en dag. Men jeg var da også klar til at begynde 1. december,” sagde han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også