Fransk storbank kalder store aktiestigninger for overraskende

Der er stigende risici for europæiske aktier, der har haft en god periode, lyder det fra Société Générale.
Den franske storbank Société Générale vurderer, at bunden på aktiemarkedet vil blive nået i år. | Foto: Michel Euler/AP/Ritzau Scanpix/AP
Den franske storbank Société Générale vurderer, at bunden på aktiemarkedet vil blive nået i år. | Foto: Michel Euler/AP/Ritzau Scanpix/AP
AF MARKETWIRE

Risiciene for de europæiske aktier er stigende, mener strateger i den franske storbank Société Générale, der i et notat skriver, at man i banken har været ”overrasket over, hvor hurtigt” aktierne i Europa har indpriset forbedrede vækstudsigter.

Hvis de europæiske aktier skal holde fast i stigningerne siden årsskiftet, skal selskabernes regnskaber vise en fortsat stigende indtjening og en bedring målt aktiepris/indtjening per aktie (P/E), skriver Société Générales strateger anført af Roland Kaloyan ifølge Bloomberg News.

Den franske storbank ser et fald i selskabernes resultat per aktie i 2023. Derudover vurderer strategerne, at værdiansættelserne af aktierne i det fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 ”ikke længere er den til ekstrabillige side”.

Strategerne venter, at de europæiske aktiekurser vil nå en bund i løbet af 2023.

”Den modstandsdygtige europæiske økonomi og en høgeagtig ECB venter vi, vil resultere i højere obligationsrenter på et tidspunkt, hvilket vil skabe et bedre indgangstidspunkt for europæiske aktier senere i år, skriver strategerne i Société Générale i et notat ifølge Bloomberg News.

Stoxx 600 ventes at gå ud af 2023 med et indeks mellem 400 og 460. Mandag stiger det fælleseuropæiske indeks 0,2 pct. til 457,79.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også