Værdien af danskernes aktieformue svandt mærkbart i 2022

Danskernes samlede aktieformue faldt med 57 mia. kr. i løbet af 2022, viser nye tal fra Nationalbanken.
Danskernes aktieformue er skrumpet i løbet af 2022. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Danskernes aktieformue er skrumpet i løbet af 2022. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Danskernes samlede direkte aktiebeholdning dykkede fra 642 mia. kr. ved indgangen af 2022 til 585 mia. kr. ved udgangen af sidste år. Altså et fald på i alt 57 mia. kr., viser nye tal fra Nationalbanken. 

”Vi skal dog huske på, at faldet kommer efter et forrygende 2021, hvor aktieformuerne steg med ca. 140 mia. kr.,” skriver Philip Jagd, aktiechef i Sampension i en kommentar til tallene. 

Det er især inflation og rentestigninger, der har givet modvind på markederne i 2022. 

”Det hører også med til historien om aktieåret 2022, at markederne rettede sig en del i årets sidste kvartal, hvor noget af det tabte blev indhentet, og hvor bl.a. danske aktier nåede nye højder. Og de positive takter er fortsat her i starten af det nye år, hvor aktiemarkederne ganske enkelt er kommet forrygende fra start,” udtaler Philip Jagd.

Alligevel advarer han mod at forvente for meget af 2023. 

”Der hænger flere mørke skyer over aktiemarkederne, som der er grund til at være opmærksom på som privatinvestor. Det gælder ikke mindst risikoen for en recession, som fortsat ikke er indpriset i markederne. Sker det, vil aktierne falde betydeligt fra de nuværende niveauer,” udtaler Philip Jagd.

Danskernes samlede aktieformue steg i november

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også