Dansk økonomi bevægede sig tilsyneladende fortsat fremad i tredje kvartal.

I hvert fald viser Danmarks Statistiks bnp-indikator en økonomisk vækst på 0,5 procent i Danmark i månederne juli, august og september.

Bnp-indikatoren er en foreløbig opgørelse, der er behæftet ved en vis usikkerhed.

Hvis prognosen holder stik, er der tale om en lille opbremsning i forhold til andet kvartal, hvor økonomien voksede med 0,9 pct.

De positive tal kommer bag på en række økonomer, blandt andre Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Han havde forventet et fald på 0,25 pct., men blev altså glædeligt overrasket, og det skyldes ikke mindst medicinalindustrien, der fortsat har masser af damp på kedlerne.

Alligevel holder han fast i, at tingene vender på et tidspunkt, formentlig allerede her i fjerde kvartal, hvor han spår et fald i privatforbruget, der sender dansk økonomi i bakgear - en såkaldt recession.

”Det bør dog pointeres, at vækstudsigterne er enormt usikre i øjeblikket. Længden på den kommende recession står og falder mere eller mindre med udviklingen i inflationen. Inflationen skal simpelthen ned i mere normale niveauer i løbet af 2023, hvis vi skal gøre os forhåbninger om en relativt begrænset periode med recession i dansk økonomi,” vurderer han.

I den forbindelse er der godt nyt at hente i tirsdagens opgørelse af de danske producentpriser.

De er godt nok steget med 22,3 pct. det seneste år, men det er kun godt halvt så meget som i august, hvor tallet hed 37,6 pct.

Det skyldes hovedsageligt faldende energipriser, fortæller Allan Sørensen, der er cheføkonom i Danske Bank.

”De faldende producentpriser vil hjælpe med at få inflationen ned igen. Der er en tæt sammenhæng mellem industriens producentpriser og inflationen på varer. Lavere producentpriser vil dæmpe inflationen,” siger han.