Ventetid til at få hjælp til MitID stiger igen

Borgere skal igen vente længere, når de skal have hjælp til at skifte til MitID ved borgerservice.
MitID afløser NemID som login-løsning til bl.a. net- og mobilbanker. | Foto: Jens Dresling
MitID afløser NemID som login-løsning til bl.a. net- og mobilbanker. | Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Efter at netbankerne lukkede for brugen af NemID 1. november, er ventetiden til at få hjælp til MitID på borgerservice steget igen.

Det skriver Politiken.

Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) var ventetiden ellers faldet støt fra august til oktober. I oktober lå ventetiden i gennemsnit på ni til ti dage.

Men i sidste uge kom den gennemsnitlige ventetid op på 16 dage.

KL begrunder stigningen i ventetiden med, at flere borgere har efterspurgt hjælp, efter at der er blevet lukket for adgang med NemID.

Derudover har folketingsvalget også en del af skylden, fordi mange af de ansatte har været optaget af valghandlingen.

Der er forskel fra kommune til kommune, om du skal bestille tid, før du kan få hjælp på borgerservice.

Politiken har talt med Vallensbæk Kommune, hvor du ikke behøver tidsbestilling. Her betjente de 222 i ugen efter, at bankerne stoppede brugen af NemID. Det er en stigning på 41 pct. i forhold til ugen inden.

Michael Busk-Jepsen, som er digitaliseringsdirektør i bankernes organisation, Finans Danmark, skriver i et svar til Politiken, at det ikke var uventet, at der ville være en stor efterspørgsel ved deadline.

”Der er flere end 5000 personer, der hver dag får MitID lige nu, så vi kan i hvert fald konstatere, at mange af dem, der ikke havde MitID før 1. november, er i fuld gang med at få det,” skriver han.

Finans Danmark og Digitaliseringsstyrelsen har tidligere oplyst, at det var nødvendigt at stoppe brugen af NemID i bankerne 31. oktober.

Det skyldes, at Finanstilsynet har påbudt bankerne at stoppe brugen af NemID’s papnøglekort. Derfor har bankerne valgt helt at lukke for brugen af NemID.

Finanstilsynet understreger over for Politiken, at det alene er bankernes beslutning helt at lukke for brugen af NemID.

Finanstilsynets vicedirektør, Rikke-Louise Ørum Pedersen, skriver i en skriftlig kommentar til avisen, at Finanstilsynet og reglerne fortsat accepterer brugen af eksempelvis NemID’s app.

Banker undgår kundestorm efter farvel til NemID

25.000 uden MitID smides af netbank tirsdag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også