Ny bog: Svindel med udbytteskat for millioner sker stadig

Hullerne i skattesystemet er endnu ikke lukket, og kontrollen med refusion af udbytteskat er mangelfuld, skriver journalist Jesper Tynell i en ny bog om udbytteskattesagen.
Til trods for at Skattestyrelsen har ansat nye medarbejdere, er der stadig en stor pukkel med sager om udbytteskat. | Foto: Marcus Emil Christensen
Til trods for at Skattestyrelsen har ansat nye medarbejdere, er der stadig en stor pukkel med sager om udbytteskat. | Foto: Marcus Emil Christensen
AF RITZAU

Selv om regeringen allerede i 2017 meldte ud, at det nu skulle være slut med, at udlændinge kunne snyde sig til uberettiget at få refunderet udbytteskat, de aldrig havde betalt, foregår det stadig.

Det fremgår af bogen ”Af hensyn til erhvervslivet”, hvor journalisten Jesper Tynell fortæller, hvordan Skattestyrelsen har opgivet systematisk at kontrollere såkaldte små og mellemstore anmodninger om refusion.

Vurderingen er, at det vil koste mere at gennemføre kontrollen, end man kan kradse ind ved at pille uberettigede ansøgninger fra.

Kenneth Joensen, der er fagdirektør i Skattestyrelsen, forklarer regnestykket i et skriftligt svar til Børsen:

”Det ville således koste omkring 350 mio. kr. helt at eliminere den estimerede værdi af manglende regelefterlevelse på cirka 122 mio. kr.,” hedder det.

Selv om Skattestyrelsen har ansat over 100 nye medarbejdere til at stå for kontrollen med udbytteskat, er bunken af sager ikke blevet mindre.

80.000 anmodninger er fortsat ikke behandlet. Det skyldes blandt andet, at det kan være svært at konstatere, om ansøgerne reelt ejer de danske aktier, som de hævder.

Det er nemlig ikke et krav, at man som udlænding registrerer sig i Værdipapircentralen.

Det skyldes, ifølge Jesper Tynell, at bankerne mener, at en ophævelse af muligheden for at være anonym aktionær vil gøre det mindre attraktivt at investere i Danmark.

Ud over at indføre krav om registrering vil man kunne nedsætte den maksimale skattesats for udlændinge fra 27 til 15 pct.

Det vil mindske antallet af udlændinge, der potentielt har krav på refusion af udbytteskat, men vil samtidig koste statskassen penge i tabte skatteindtægter.

12 banker fik lov til at påvirke lovforslag om udbytteskat

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også