Sveriges Riksbank varsler strammere pengepolitik

Medlemmerne af den svenske nationalbank er enige om fortsat behov for strammere pengepolitik.
Central Bank Director Stefan Ingves | Foto: Riksbanken/Sandra Birgersdotter Ek
Central Bank Director Stefan Ingves | Foto: Riksbanken/Sandra Birgersdotter Ek
AF MARKETWIRE

Den svenske inflation var blevet højere end Sveriges Riksbank havde ventet i sin prognose, og de to ting skal stemme overens.

Det fremgår af referatet fra det seneste rentemøde i Sveriges Riksbank, hvor den svenske rente blev hævet med 100 basispoint til 1,75 pct.

På mødet konkluderende medlemmerne af Riksbanken, at inflationen var blevet for høj og ventes at fortsætte stigningen.

”De langsigtede inflationsforventninger havde samtidig været relativt stabile, og understregede, at det er vigtigt at sikre tilliden til inflationsmålet,” skriver Riksbanken i referatet og fortsætter:

”I betragtning af, at inflationen er blevet højere end forventet, og at prisstigningerne spreder sig bredt i hele økonomien, var medlemmerne enige om, at pengepolitikken skal strammes mere.”

De betyder, at renteudgifterne vil stige for husholdninger og virksomheder.

Dog mente medlemmerne af banken, at denne omkostning skal vejes op mod de langsigtede gevinster, både for de enkelte husholdninger og for økonomien som helhed, ved at inflationen falder tilbage og igen bliver lav og stabil.

I forbindelse med renteløftet på 100 basispoint blev den økonomiske prognose også revurderet og indebærer nu fortsatte forhøjelser i de kommende seks måneder.

Sveriges Riksbank understreger omhyggeligt, at der er stor usikkerhed omkring inflationsudviklingen, men er enige om, at pengepolitikken vil blive tilpasset efter behov for at bringe inflationen tilbage til målet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også