Selvom interesseorganisationerne i den finansielle sektor ikke yder økonomisk støtte til politiske partier direkte, er flere organisationer medlem af partiernes erhvervsklubber.

Det oplyser de i en rundspørge foretaget af FinansWatch, før statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag udskrev valg til Folketinget, som bliver afholdt 1. november.

Både Finans Danmark, Finansforbundet og Forsikring & Pension (F&P) yder indirekte støtte til partierne gennem deres respektive erhvervsklubber. Arbejdsgiverforeningen FA har som den eneste besluttet at holde sig uden for klubberne.

Fra interesseorganisationen Finans Danmark lyder begrundelsen i et skriftligt svar:

”Finans Danmark yder ikke partistøtte, og vi støtter heller ikke enkelte kandidater. Men vi deltager naturligvis som interesseorganisation i folketingspartiers erhvervsklubber, hvor vi gennem debat kan varetage vores medlemmers interesser,” oplyser Camilla Thorning, pressechef i Finans Danmark.

Samme melding lyder fra F&P.

”I det omfang, at partier i Folketinget har tilknyttet en erhvervsklub, hvor organisationer og andre interessenter er inviteret bredt, deltager og bidrager vi til dem på tværs af Folketingssalen,” skriver Per Geckler Møller, kommunikationsdirektør i F&P i en mail til FinansWatch.

Også Finansforbundet er medlem af en politisk erhvervsklub - Venstres ”Den Liberale Erhvervsklub”.

”Vi blev inviteret til Den Liberale Erhvervsklub, og derfor er vi medlem i den. Hvis Socialdemokratiet, Konservative eller andre partier inviterede os til deres erhvervsklubber, ville vi nok også deltage der,” siger formand Kent Petersen.

Et spørgsmål om værdi

Finansektorens Arbejdsgiverforening (FA) har besluttet ikke at være medlem af en erhvervsklub trods invitationer fra flere af partierne.

”Vi yder hverken økonomisk støtte til nogle partier, ej heller er vi medlem af nogen erhvervsklub. Vi er politisk neutrale,” siger underdirektør i FA Nadeem Farooq og fortsætter:

”Vi er blevet inviteret af flere fra et bredt spektrum af det politiske landskab, men vi har sagt nej. Ikke fordi, vi har en principiel modstand mod erhvervsklubber, men vi har den opfattelse, at økonomisk støtte hænger dårligt sammen med neutralitet.”

Derudover handler det også om, hvilken værdi, organisationen ville få for pengene ved at være med. Derfor har de valgt en tilgang hvor de i stedet fokuserer på at stille analyser og data til rådighed for politikerne, for derigennem at søge indflydelse.

”Det er også et ressourcespørgsmål. Som en lille organisation med begrænsede ressourcer kan vi ikke være med i alle erhvervsklubber, hvilket vi som neutrale ville skulle,” siger Nadeem Farooq.

Hvor stor værdi det giver at deltage i den slags netværk, debatterer Finansforbundet også.

”Nogle gange kan det være svært at gøre op, hvor meget man egentlig får ud af det. Det giver selvfølgelig adgang til toppolitikere fra Venstre, men der er mange forskellige organisationer og virksomheder med i netværket, så hånden på hjertet er udbyttet nok lidt begrænset,” siger Kent Petersen.

Alligevel har forbundet valgt at beholde medlemskabet i Den Liberale Erhvervsklub.

”Vi overvejer hele tiden vores medlemskab af sådan et netværk, men det kan jo sagtens være, at verden forandrer sig. Det er klart, at hvis vi efter folketingsvalget har en blå blok ved magten, så vil det lige pludselig være væsentligt mere interessant at blive siddende,” siger han.

Politisk neutrale

Ligesom for FA er politisk neutralitet vigtigt for Finansforbundet.

”Men omvendt er der også en erkendelse i, at hvis man gerne vil have adgang til partierne og varetage vores medlemmers interesser, så sker det også gennem de her forskellige erhvervsklubber. Og nogle gange er værdien ved det, man opnår gennem de kanaler tilstrækkelige til at partistøtten kan retfærdiggøres,” siger Kent Petersen og fortsætter:

”Nogle gange skal man erkende, at lobbyisme og netværk i Danmark sjældent er gratis. Hvis man er en organisation som vores, der også lever af at kunne komme i dialog med politikere, der har betydelig indflydelse, har det selvfølgelig en pris. Det er en måde at skabe et demokratisk fundament for store og små organisationer på.”

De politiske erhvervsklubbers kontingenter koster typisk omkring 20.000 kr. om året. Og beløbets størrelse har betydning, mener formanden.

”Beløbene er så små, at jeg ikke mener, at man køber sig til direkte indflydelse. Hvis det kostede en halv mio. kr., og man købte sig til stemmer i enkelte partier, ville jeg have det anderledes. Men det her anser jeg som ethvert andet netværk – og oven i købet i den billige ende,” siger Kent Petersen.

Både Lokale Pengeinstitutter (Lopi) og Landsdækkende Banker oplyser, at de ikke er medlem af politiske erhvervsklubber eller støtter politiske partier.

Mette Frederiksen udskriver valg: Her er finanssektorens ønsker

Overblik: Her er partiernes erhvervspolitik