Fed-chefer belærer markedet: Der kommer flere renteforhøjelser i 2023

Renteforhøjelserne er stik imod markedets spådom og har sendt de amerikanske obligationsrenter kraftigt i vejret tirsdag.
Foto: EDGARD GARRIDO/REUTERS / X01998
Foto: EDGARD GARRIDO/REUTERS / X01998
AF MARKETWIRE

Markedet synes at have forregnet sig. I hvert fald at dømme efter de seneste meldinger fra et par regionale chefer i den amerikanske centralbank, der begge varsler flere renteforhøjelser forude, formentlig også i 2023.

Og det er stik imod markedets spådom, og har sendt de amerikanske obligationsrenter kraftigt i vejret tirsdag, hvor handlerne skruer ned for deres væddemål på, at en økonomisk afmatning vil få centralbanken til at sænke renten næste år.

Det fremgår af Bloomberg News.

Meldingerne fra en række af centralbankens aktører virker da også svære at sidde overhørig.

Mest direkte er chefen for bankens afdeling i Chicago, Charles Evans. Han vurderer tirsdag aften, at en toneangivende rente på 3,75 til 4 pct. ved udgangen af andet kvartal næste år vil være tilstrækkelig høj. Men det vil i givet fald kræve nye stramninger næste år. Renten i år venter han nemlig ender på 3,25-3,5 pct. I dag er renten 2,25-2,50 pct.

Tidligere tirsdag slog også chefen for centralbankens regionale afdeling i San Francisco, Mary Daly, fast, at banken ”ikke er i nærheden af” at være næsten færdig med at bekæmpe den højeste inflation i fire årtier.

Og i weekenden sagde Neel Kashkari, chef for centralbankens afdeling i Minneapolis, at banken er langt fra at nå sine pengepolitiske mål.

Den stramme retorik følger rentefald i kølvandet af sidste uges rentemøde i USA, hvor centralbankens øverste chef, Jerome Powell, sagde, at størrelsen af centralbankens renteforhøjelser kan tage af.

Siden faldt renterne, men de er tirsdag vendt. På obligationsmarkedet ligger renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation tirsdag ved 20-tiden dansk tid hele 15 basispoint højere end mandag i 2,72 pct.

Finansmarkederne har desuden løftet renteforventningerne på længere sigt, skriver Bloomberg. Til december venter markedet nu en rente på 3,4 pct. - 9 basispoint mere end mandag. Markedet har samtidig skruet ned for sine forventninger til rentenedsættelser næste år. Derivater knyttet til centralbankens rentemøde i juni næste år spår en rente på 3,20 pct. mod 3,02 pct. i går, mandag.

Kendt bankadvokat spejder langt efter nye fusioner

Sparekassen Danmark bliver hovedsponsor for stor fodboldklub i København

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også