JPMorgans overskud skuffer - suspenderer aktietilbagekøbsprogram

På grund af stigende kapitalkrav sløjfer JPMorgan sit aktietilbagekøbsprogram.
Foto: https://www.jpmorgan.com/contact-us/media
Foto: https://www.jpmorgan.com/contact-us/media
Marketwire

Den amerikanske storbank JPMorgan har tjent færre penge end ventet i årets andet kvartal, og samtidig suspenderer banken sit aktietilbagekøbsprogram.

Indtjeningen per aktie endte på 2,76 dollar, mens analytikerne havde regnet med 2,88 dollar ifølge estimater fra Bloomberg News.

Det var samtidig under resultatet året inden, hvor banken i andet kvartal tjente 3,78 dollar per aktie.

Også toplinjen skuffede i andet kvartal, hvor JPMorgan leverede 31,63 mia. dollar mod et estimat på 31,97 mia. dollar.

Det var særligt udviklingen i investment banking-forretningen, der skuffede. Her har banken indtægter på 1,35 mia. dollar i kvartalet, hvilket var 61 pct. lavere end samme periode sidste år. Analytikerne havde ventet indtægter på 1,92 mia. dollar.

Banken stopper aktietilbagekøb som følge af nylige stresstest samt varslede krav til banker, der vurderes at være globalt systematisk vigtige, siger topchef Jamie Dimon.

”For hurtigt at imødekomme stigende krav har vi midlertidigt suspenderet aktietilbagekøb, hvilket vil give os den maksimale fleksibilitet til at betjene vores brugere, kunder og samfundet gennem en bred række af økonomiske miljø,” siger Jamie Dimon i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også