Storbanker ses tjene stort på urolige markeder

De fem største banker ventes at have set en stigning i gebyrindtægterne fra værdipapirhandel i andet kvartal på 16 pct.
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X02844
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix/REUTERS / X02844
AF MARKETWIRE

Den store nedtur i markederne, i alt fra aktier henover obligationer til digitale valutaer, er skidt nyt for investorerne, men storbankerne på Wall Street kan se frem til en markant indtjeningsfremgang i handelsforretningen.

Det skriver Bloomberg News.

De fem største banker på ”gaden”, JPMorgan Chase, Citigroup, Bank of America, Goldman Sachs og Morgan Stanley ventes at have set en stigning i gebyrindtægterne fra værdipapirhandel i andet kvartal på 16 pct. til 27,8 mia. dollar. Heraf ventes handelen med obligationer at have bidraget med størstedelen i form af 16,4 mia. dollar.

”Volatilitet er vores ven. Og vi har ikke kun haft uro i en eller to aktivklasser, eller bare en eller to ting at fokusere på,” sagde Andy Morton, chef for globale markeder hos Citigroup, for en måneds tid siden.

Da renterne samtidig er steget, vil indtjeningen fra kerneforretningen på ind- og udlån også gå solidt frem, ventes det, men det er der også behov for, da nedturen for aktiemarkedet ventes at betyde lavere indtægter i investeringsbank-forretningen, færre indtægter i realkreditforretningen, da de stigende renter har bremset hussalget, og lavere vurderinger i asset management-området.

Det er netop storbankerne i USA, som i denne uge sparker regnskabssæsonen i gang. Traditionen tro. Torsdag kommer der tal JPMorgan Chase og Morgan Stanley. Fredag følger Citigroup, Wells Fargo, Bank of New York Mellon trop.

IMF-chef advarer om lurende gældskrise

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også