USA: Rentestigning i tidlig tirsdagshandel efter lang weekend

Tirsdag morgen er T-bondmarkedet tilbage i sving fra morgenstunden i Tokyo, hvor renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation stiger med 5 basispoint til 3,28 pct.
af marketwire

De amerikanske statsobligationer handledes ikke mandag, der markedet i New York var lukket i forbindelse med Juneteenth.

Tirsdag morgen er T-bondmarkedet tilbage i sving fra morgenstunden i Tokyo, hvor renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation stiger med 5 basispoint til 3,28 pct.

Fredag lukkede den tiårige T-bondrente i 3,23 pct. i New York efter sving mellem 3,31 pct. og 3,19 pct. i dagens løb.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente ligger tirsdag morgen i 3,23 pct. efter et slutniveau på 3,18 pct. i New York fredag, hvor den toårige rente steg 8 basispoint.

Efter sidste uges fokus på kommentarer fra den amerikansk forbundsbanks topchef, Jerome Powell, der fredag gentog bankens ”skarpe fokusering” på at bringe inflationen ned på 2 pct., vil indeværende uge igen rette søgelyset mod bankens topfolk.

Ugen byder på en lang række taler fra såvel Loretta J. Mester, chef for Federal Reserve i Cleveland, Thomas I. Barkin fra Federal Reserve i Richmond, Patrick T. Harker fra bankens afdeling i Philadelphia samt Charles L. Evans fra Chicago, men størst fokus vil være på Jerome Powell, der onsdag og torsdag skal forsvare forbundsbankens pengepolitik over for Kongressens finansudvalg i Washington.

Dertil kommer en lang række nøgletal med de amerikanske PMI-data og Michigan-tillidsindekset som højdepunkter.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også