Swedbanks resultat reddes af lave nedskrivninger i første kvartal

Nedskrivningerne hos svenske Swedbank landede i første kvartal på mindre end halvdelen af, hvad analytikerkorpset havde regnet med.
Swedbank har torsdag præsenteret regnskabstal for første kvartal. | Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Swedbank har torsdag præsenteret regnskabstal for første kvartal. | Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den svenske storbank Swedbank kunne ikke helt følge med forventningerne til indtægterne i første kvartal, hvor særligt handelsindtægterne var en skuffelse.

Til gengæld trak lave nedskrivninger op og var med til at sikre et marginalt bedre end ventet overskud.

Swedbank havde samlede indtægter på 11.455 mio. svenske kr. i januar, februar og marts, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Infront Data havde regnet med 11.635 mio. svenske kr.

Til gengæld lykkedes det også banken at holde de samlede omkostninger og nedskrivningerne på udlån under det ventede, og derfor endte det samlede nettooverskud på 4617 mio. svenske kr. mod ventet 4537 mio. svenske kr.

Nedskrivningerne på udlån blev i kvartalet 158 mio. svenske kr. mod ventet 374 mio. svenske kr. blandt analytikerne.

Swedbanks eksponering til Rusland, Belarus og Ukraine er lav, fremgår det af regnskabet, men banken er dog markedsleder på det private område i de baltiske lande - Estland, Letland og Litauen - som fortsat har en større eksponering mod handel med Rusland trods landenes indsats for at vende store dele af det mod Vesten gennem de seneste år.

.\\˙ MarketWire

Arbejdernes Landsbank overtager 1000 Swedbank-kunder

Swedbank i Estland mistænkes for hvidvask fra 2014 til 2016

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også