Norsk krone styrket frem mod centralbankmøde

Torsdag holder den norske centralbank, Norges Bank, sit første rentemøde i 2022. Forud forventes det, at centralbanken vil melde om en renteforhøje til marts.
Norges Bank ventes at hæve renten. | Foto: PR/Norges Bank/Esten Borgos
Norges Bank ventes at hæve renten. | Foto: PR/Norges Bank/Esten Borgos
AF MARKETWIRE

Den norske centralbank, Norges Bank, ventes at bekræfte, at der er endnu en renteforhøjelse på vej fra bankens hånd.

Det vil ske på torsdag, når Norges Bank holder sit første rentemøde i 2022. Og renteforhøjelsen, der ventes at falde til marts, følger sidste års i september og december.

"Vores prognose indebærer, at Norges Bank sætter renten op tre gange i år (med marts som den første), men risikoen er, at der kommer fire renteforhøjelser. Smittespredning og restriktioner dæmper lige nu aktiviteten, men vi venter generelt fortsat solid fremgang i norsk økonomi," vurderer Jyske Bank og fortsætter:

"Selv om covid-19 stadig udgør en risiko på nedsiden, så vurderer vi, at Norges Bank i højere grad er bekymret for mere vedvarende høj inflation, som kan nødvendiggøre endnu hurtigere renteforhøjelser."

Mandag koster en norsk kr. 0,7473 danske kr. mod 0,7443 danske kr. fredag.

Ellers er der mandag meget stille på valutamarkederne, da de amerikanske handlere holder forlænget weekend. Oveni er investorerne så småt begyndt at forberede sig på januars pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Det finder sted den 25. og 26. januar.

Det amerikanske dollarindeks, der vejer den amerikanske valuta i forhold til den fælleseuropæiske euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner ligger mandag i 95,19 mod 95,03 fredag eftermiddag.

Euro koster mandag 1,1413 dollar mod 1,1430 dollar fredag. Dollar ligger samtidig i 114,45 yen mod 113,75 yen fredag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også