Feds Harker: Vil have snarlig og kedelig tapering

"Jeg er i den lejr, som mener, at det snart vil være tid til at begynde langsomt og metodisk, helt ærligt, kedeligt, at nedtrappe vores 120 mia. dollar månedlige køb af stats- og realkreditobligationer," lyder det fra Patrick Harker.
Foto: Saquan Stimpson/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Saquan Stimpson/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Patrick Harker, som er chef for den amerikanske centralbank Federal Reserves (Fed) afdeling i Philadelphia, er stadig fortaler for en snarlig nedtrapning, såkaldt tapering, af centralbankens kvantitative lempelser, som siden marts sidste år har betydet opkøb af obligationer for mere end 4000 mia. dollar.

"Jeg er i den lejr, som mener, at det snart vil være tid til at begynde langsomt og metodisk, helt ærligt, kedeligt, at nedtrappe vores 120 mia. dollar månedlige køb af stats- og realkreditobligationer," sagde Patrick Harker fredag, ifølge Bloomberg News.

Og når banken på et tidspunkt snart efter har ophørt fuldstændig med sine opkøb, er det tid til at fokusere på den fortsat lempelige pengepolitik i form af en toneangivende rente omkring nul, da den ligger i intervallet 0,00-0,25 pct.

"Efter at vi har nedtrappet vores aktivkøb, kan vi begynde at tænke på at hæve federal funds rate. Men jeg ville ikke vente nogle forhøjelser før sent til næste år eller i starten af 2023."

I forbindelse med sidste måneds rentemøde kom det frem, at halvdelen af Feds chefgruppe ser en renteforhøjelse allerede i 2022, mens den anden halvdel ikke gør. Der var dog flertal i indikationerne for, at 2023 vil slutte med en rente, som er 0,75 pct.point højere end i dag.

Philadelphia-chefen regner med, at USA's økonomi i 2021 vil vokse med omkring 6,5 pct., hvilket i 2022 vil falde til 3,5 pct. og dernæst til 2,5 pct. i 2023.

"Inflationen bør, imidlertid, komme ind omkring 4 pct. i 2021. Vi ser allerede nogen moderation der, da priser på brugte biler endelig har stabiliseret sig. Efter det kan vi forvente en inflation en smule over 2,0 pct. i 2022 og præcis i 2,0 pct. i 2023. Ledigheden bør også falde støt gennem denne periode."

Federal Reserves inflationsmål er på 2,0 pct. om året. Netop denne fredag kom opgørelsen af PCE Core, bankens foretrunke inflationsmål, for august, og den viste en vækst på 3,6 pct.

Syv centralbanker sammen om forarbejde til digitale valutaer

Federal Reserves formand ser forsigtig normalisering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også