Federal Reserves chegfruppe splittet omkring renteforhøjelse i 2022

Chefgruppen i den amerikanske centralbank Federal Reserve er splittet i spørgsmålet om, hvorvidt den kommende tid kalder på renteforhøjelser.
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
AF MARKETWIRE

Medlemmer af den amerikanske centralbank Federal Reserves (Fed) chefgruppe er nu splittet på midten i spørgsmålet om en mulig renteforhøjelse i 2022.

Det fremgår onsdag af Federal Reserves dotplot-diagram, hvor de 18 bankchefer indskriver deres individuelle renteforventninger.

Diagrammet for septembermødet viser således, at otte af medlemmerne ser en uændret rente i intervallet 0,0 til 0,25 pct. igennem hele 2022, mens fem direktører regner med en rente mellem 0,25 og 0,50 pct., og tre ser renten placeret midt mellem 0,50 og 0,75 pct., hvilket svarer til to renteforhøjelser.

For 2023 er medianen tre niveauer over den nuværende i 0,75-1,00 pct., mens man i juni blot regnede med et niveau mellem 0,50 og 0,75 pct.

Seneste prognose fra juni pegede altså på to renteforhøjelser i 2023 til intervallet mellem 0,50 og 0,75 pct., mens der ikke var flertal for et renteløft i hverken 2021 eller 2022.

Man skal blot tilbage til marts for at finde en prognose, som indikeret, at renten ville holde sig uændret omkring nul helt frem til mindst udgangen af 2023.

Onsdagens dotplot-diagram inddrager for første gang også 2024, og her ses renten ifølge flertallet af medlemmerne Federal Reserves ledelse, at renten vil blive sat op i niveauet mellem 1,50 og 1,75 pct. Det svarer til seks renteforhøjelser af 0,25 procentpoint hver fra det nuværende leje.

Flertallet af bankdirektørerne vurderer ifølge onsdagens materiale også, at den langsigtede neutrale rente i USA er på 2,5 pct. Både i juni, i marts og i december så hovedparten af Fed-cheferne 2,5 pct. som den neutrale rente på længere sigt.

Den amerikanske centralbank sænkede i marts 2020 over to gange sin toneangivende rente med 1,50 pct.point til niveauet omkring nul som svar på coronapandemiens nedlukning af verdensøkonomien. Niveauet omkring nul er det samme lave niveau, som bankens rente også blev sat ned til i 2008, da finanskrisen var på sit højeste.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også