Britisk centralbankchef mener EU trækker godkendelse i langdrag

I EU har man endnu ikke besluttet, om de britiske finansielle regler er ækvivalente med reguleringen i EU.
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den britiske centralbankchef, Andrew Bailey fra Bank of England (BoE), mener, at EU trækker en beslutning i langdrag, om de britiske finansielle regler lever op til reglerne i EU eller ej.

Andrew Bailey siger tirsdag til Reuters, at han ikke ser tegn på, at EU er parat til et genåbne sine døre for de britiske finansielle ydelser.

Mere end seks måneder efter brexit har City of London i vid udstrækning været afskåret adgangen til EU. Bruxelles har endnu ikke besluttet, om britiske finansielle regler er "ækvivalente" med reguleringen i EU, hvilket er en betingelse for at give markedsadgang.

"Med hensyn til ækvivalens synes jeg, det er rimeligt at sige, at intet virkelig har bevæget sig fremad," siger Andrew Bailey på en pressekonference.

Den Internationale Valutafond er i øjeblikket ved at gennemgå den britiske finansiel regulering, og BoE-topchefen siger, at dens resultater ville være den bedste uafhængige guide til, om britiske regler ikke overholder reglerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også