Janet Yellen mener højere renter kan blive et plus for USA

Det kan ende med at blive positivt for USA, hvis renterne stiger, lyder det fra landets finansminister.
Foto: POOL/REUTERS / X80003
Foto: POOL/REUTERS / X80003
AF RITZAU FINANS

Højere renter i USA kan ende ud med at blive et plus for staterne, mener den amerikanske finansminister Janet Yellen.

Det skriver Bloomberg News.

Meldingen fra Janet Yellen kommer efter udsigten til, at præsident Joe Biden vil sende 4000 mia. dollar ud i det amerikanske samfund. Planen har mødt skepsis, fordi den frygtes at kunne føre til inflation, som kan fortsætte ind i 2022, og med det også højere renter.

Det bør dog ikke forhindre præsidenten i at fortsætte med sin plan, lyder det fra finansministeren.

"Hvis vi ender ud med en rentesats, der er en anelse højere, kan det faktisk blive et plus set fra samfundets og fra Fed's synsvinkel," sagde USA's finansminister Janet Yellen til Bloomberg News søndag.

"Vi har nu i et årti kæmpet imod inflation, der er for lav, og rentesatser, der er for lave," sagde hun ifølge mediet.

Diskussionerne omkring inflation, og ikke mindst frygten for at den skal stige, har fyldt meget blandt investorerne i de seneste uger. Det har fået flere folk i Fed's top til at udtale, at det er midlertidige omstændigheder, der giver udsigt til stigende inflation. Heriblandt stigende forbrug oven på pandemien, efterhånden som økonomierne åbner.

På den anden side står kritikerne, som mener, at den økonomiske hjælp fra staten vil føre til højere priser, som kan vare ved.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også