Regering sænker forsamlingsforbud til fem personer

Folk bør ikke mødes med andre uden for husstanden, og forsamlingsforbuddet sænkes til fem personer.
Statsminister Mette Frederiksen (S) | Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen (S) | Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Regeringen vil sænke forsamlingsloftet fra ti til fem personer og opfordrer til, at folk ikke mødes med personer uden for husstanden.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag.

Det skyldes udbruddet af coronavirus i Danmark, men særligt en britisk mutation, som er mere smitsom. Der er dog ikke beviser for, at den fører til et mere alvorligt sygdomsforløb.

"De restriktioner, vi har, er ikke nok, det er vurderingen fra vores egne myndigheder og de eksperter, de rådgiver sig med."

"Derfor vil vi i dag sænke forsamlingsforbuddet til fem personer samt komme med yderligere tiltag," siger hun.

Hun uddyber, at mutationen ikke kan stoppes, men den kan måske forsinkes, indtil flere kan blive vaccineret.

Der er skærpede indrejserestriktioner for rejsende fra Storbritannien.

"Alle opfordres til at begrænse den sociale kontakt til maksimum fem personer," siger Mette Frederiksen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også