EU's chefer har underskrevet historisk handelsaftale

Dokumenterne bliver efterfølgende fløjet til London i et fly fra Royal Air Force for at blive underskrevet.
Aftalen skal senere onsdag behandles i det britiske parlament, som ventes at ratificere den efter en maratondebat og flere afstemninger i både underhus og overhus. | Foto: JOHANNA GERON/REUTERS / X07006
Aftalen skal senere onsdag behandles i det britiske parlament, som ventes at ratificere den efter en maratondebat og flere afstemninger i både underhus og overhus. | Foto: JOHANNA GERON/REUTERS / X07006
ritzau/AFP

EU's chefer har underskrevet den historiske handelsaftale med Storbritannien i forbindelse med brexit.

Aftalen blev underskrevet af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU's præsident, Charles Michel, klokken 9.30 i Bruxelles onsdag.

Dokumenterne bliver efterfølgende fløjet til London i et fly fra Royal Air Force for at blive underskrevet af premierminister Boris Johnson.

EU-parlamentet skal også behandle aftalen, men det sker først efter nytår.
Det var ikke praktisk muligt med en fælles underskrivelses-ceremoni onsdag.

Det var tre aftaler, som blev underskrevet onsdag.

Udover handels- og samarbejdsaftalen, som blev klar juleaftensdag, er der to separate aftaler om informationsdeling og atomsamarbejde i Euratom.

Aftalen skal senere onsdag behandles i det britiske parlament, som ventes at ratificere den efter en maratondebat og flere afstemninger i både underhus og overhus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også