Ung mand skal i retten for hvidvask og bedrag

Politiet mistænker 21-årig mand for at hvidvaske penge og bedrage for op imod fem millioner kroner.
Foto: Pexels.com / Pixabay
Foto: Pexels.com / Pixabay
AF RITZAU

I løbet af de seneste måneder har en 21-årig mand hvidvasket store pengebeløb og bedraget både banker og butikker for op imod fem millioner kroner, mener politiet.

Derfor er manden blevet sigtet for den omfattende snyd, der angiveligt har både banker og butikker som ofre.

Torsdag bliver han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet blev sendt på sporet af den 21-årige mand, da man modtog en anmeldelse om mandens aktiviteter i slutningen af november.

Indtil videre har efterforskningen vist, at op imod 20 pengeinstitutter har den 21-årige som privatkunde.

Han har fra bankerne fået udstedt forskellige betalingskort og i nogle tilfælde fået lov til at optage lån på falsk grundlag, oplyser politiet.

Med betalingskortene i hånden har han ifølge mistanken købt varer på både internettet og i fysiske butikker. I alt cirka 250 transaktioner skulle det være blevet til, hvor det lykkedes ham at få en vare. Andre gange har han forsøgt sig uden held.

Mistanken om hvidvaskning skyldes mistænkelige banktransaktioner. Her er større pengebeløb blevet modtaget og videresendt til konti, som den sigtede ikke har rådighed over.

Grundlovsforhøret finder sted torsdag formiddag. Det er uvist, hvordan den 21-årige forholder sig til sigtelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også