Gældsstyrelsen kan nu trække skattegæld direkte fra lønnen

Gældsstyrelsen kan nu trække direkte fra borgernes løn, hvis der ikke bliver betalt de penge, som man skylder.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU FINANS

Hvis man ikke betaler, hvad man skylder i skat, så kan man nu blive trukket direkte i løn.

Det fortæller direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh til Politiken.

It-kaos har siden 2015 gjort det umuligt at tilbageholde løn fra borgere, som har gæld til det offentlige.

Men inden for de senere år er der atter kommet gang i systemet - den såkaldte lønindeholdelse af offentlig gæld - og i efteråret kom der også gang i inddrivelsen af skattegæld.

Inddrivelsen sker, ved at Gældsstyrelsen snupper en del af skyldnernes løn, inden den løber ind på deres konto.

"Derfor kan man lige så godt betale, hvad man skylder. Betal eller lav en aftale med os," siger direktør Lars Nordahl Lemvigh til Politiken.

Han fortæller videre, at det vil få betydning for hundredtusindvis af danskere, som ikke har betalt, hvad de skylder, at der er sat gang i systemet igen.

Ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) er der mange danskere, som hvert år ikke betaler deres personskatter. Ifølge ministeren er der tale om et beløb på mere end fem milliarder kroner, som det nu bliver muligt at inddrive direkte.

Skatteministeren kalder genoptagelsen af lønindeholdelse af offentlig gæld en "vigtig milepæl" i genopretning af inddrivelsen af borgernes skattegæld.

Siden august er borgernes personskattegæld blevet sendt direkte til Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM, og i løbet af efteråret er ikkebetalte personskatter for 546 millioner blevet inddrevet fra 74.500 borgere ved at holde en del af skyldnernes løn tilbage, før den bliver udbetalt.

Borgernes samlede gæld til det offentlige er på 130 milliarder kroner, og heraf er gammel personskattegæld en post på cirka 35 milliarder kroner, skriver Politiken.

Det er ifølge direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh uvist, hvor stor en del af gælden det vil være muligt at få inddrevet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også