Finans Danmark: Lancering af Nemid-afløser påvirkes ikke af Nets-salg
Nets har tegnet en kontrakt med bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, om at udvikle og udrulle en afløser for Nemid næste år - og den plan bliver der ikke rokket ved, hvis en fusion med italienske Nexi bliver realiseret. Det skriver Børsen.
Planen er, at afløseren Mitid ruller ud næste år som en afløser for danskernes nuværende sikre adgang til banker og offentlige myndigheder, Nemid.
Finans Danmark forventer, "at Nets holder os orienteret om mulige væsentlige ændringer i deres virksomhed, hvilket de også har gjort i denne konkrete sag. Og vi forventer naturligvis også, at Nets leverer Mitid og driften heraf i henhold til den kontrakt, som partnerskabet har indgået med Nets," skriver digitaliseringsdirketør i Finans Danmark, Michael Busk-Jepsen i en e-mail til Børsen.
Relaterede artikler:
Prisen på NemID-afløser svær at forklare
For abonnenter