Visa risikerer søgsmål i amerikansk konkurrencesag om opkøb

Ifølge Bloomberg er det amerikanske justitsministerium bekymret for konkurrencen efter Visas opkøb af fintechen Plaid.
Foto: Jenny Kane/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Jenny Kane/AP/Ritzau Scanpix
RITZAU FINANS

Visa risikerer nu at få et søgsmål på nakken af det amerikanske justitsministerium, der er i gang med at undersøge selskabets opkøb af fintech-selskabet Plaid.

Det skriver Bloomberg med henvisning til anonyme kilder.

Ifølge mediet har opkøbet på 5,3 mia. dollar, der svarer til mere end 33 mia. dollar, skabt bekymring hos det amerikanske justitsministerium, der frygter, at det vil skade konkurrencen.

Plaid står bag den teknologiske infrastruktur og leverer data til en række finansielle apps, og bekymringen går på, om opkøbet dermed vil hindre nye selskaber i at få adgang til sektoren.

I sidste uge skrev Wall Street Journal, at USA’s justitsministerium var gået i gang med at granske opkøbet og var ved at forberede en mulig retssag, men at der ikke var truffet nogen beslutning endnu.

Visa-aktien stiger torsdag 2,9 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også