Anders Fogh Rasmussen har kun hørt om sagsanlæg fra konkursramt bank fra journalist

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen oplyser til Ekstra Bladet, at han endnu ikke har modtaget en officiel henvendelse om sagsanlægget fra de lettiske myndigheder og kalder forløbet "meget usædvanligt."
Tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen udtaler sig nu til Ekstra Bladet om sagsanlægget fra konkursramt lettisk bank PNB. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen udtaler sig nu til Ekstra Bladet om sagsanlægget fra konkursramt lettisk bank PNB. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Efter det søndag aften kom frem, at tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er blevet sagsøgt af den konkursramte bank PNB, på grund af sin rolle som næstformand i bankens uafhængige råd, fortæller han nu, at han stadig kun har hørt om sagen fra pressen. Det skriver Ekstra Bladet.

"Jeg kan af gode grunde ikke gå i detaljer, før jeg har modtaget en officiel henvendelse fra de lettiske myndigheder og har haft tid til at nærlæse den. Det er meget usædvanligt, at det første, jeg hører til sagen, er fra en lettisk journalist, der kontaktede mig i slutningen af sidste uge," skriver Anders Fogh Rasmussen i en kommentar.

Anders Fogh Rasmussen blev i 2018 udpeget som næstformand for den lettiske banks uafhængige råd. PNB gik konkurs sidste år, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) vurderede, at den "gik ned eller sandsynligvis ville gå ned".

Insolvensadministratoren for PNB har efterfølgende opdaget, at banken tabte 32 millioner euro kort før den blev lukket, og det mener kreditorerne, at Anders Fogh Rasmussen sammen med otte andre personer skal stå til regnskab for.

Konkursramt bank sagsøger Anders Fogh Rasmussen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også