Tirsdag kom den så. Rapporten om konkurrencen på markedet for automatiske betalinger. Det vil sige faste betalinger til f.eks. husleje, gæld, el, varme, vand, telefon, streaming og så videre.

Mens konklusionen i rapporten, der er udarbejdet af Konkurrencerådet, næppe overraskede de fleste - der er plads til mere konkurrence på netop det marked - så afdækker rapporten også, hvorfor konkurrencen er begrænset, og hvordan den kan blive bedre.

Christian Schultz, der er formand for Konkurrencerådet, forklarer i et uddybende interview med FinansWatch, hvorfor Betalingsservice sidder på så stor en andel af markedet, og hvad der skal til, for at konkurrencen intensiveres, og forbrugere og virksomheder dermed får billigere alternativer.

"Vi har et marked, som på nogle områder fungerer glimrende. Så mange år er det heller ikke siden, at man skulle rende ned på posthuset med girokort. I det lys fungerer Betalingsservice godt," lyder det indledende fra Christian Schultz.

"Men vi ser også nogle tegn på, at konkurrencen kunne være bedre," tilføjer Christian Schultz, der til daglig er professor og institutleder ved Københavns Universitet.

Flere tegn på utilstrækkelig konkurrence

En indikation er, at Betalingsservice, som Nets er ved at sælge til Mastercard, udgør over 75 pct. af markedet, når man ser på markedet for automatiske betalinger.

"Når der er så stor en spiller på markedet, tyder det på, at konkurrencen kunne være bedre. Det gælder især på områder, hvor beløbene er store," siger Christian Schultz.

Årsagen er, at med Betalingsservice er det et fast beløb, cirka 4-5 kr., der skal betales, mens med de andre modeller, Mobilepay Subscriptions og automatiske kortbetalinger, er det en procentandel af beløbet, der skal betales.

"Så når der er tale om store beløb, er Betalingsservice det billigste for virksomheden," siger han.

Han peger ligeledes på, at Betalingsservice har tilknyttet flere "loyalitetsvirkninger."

"For hvis du får et nyt kort, skal du knytte det op igen til tjenesten, du vil betale hos, mens Betalingsservice fortsætter, uagtet om du skifter bank eller får et nyt kort. Det gør, at man måske ikke tænker så meget over at skifte som forbruger," siger han.

En anden indikation på, at konkurrencen kunne være bedre, er, at prisen for at anvende Betalingsservice i Danmark er højere end lignende løsninger i bl.a. Sverige, Norge og Holland, forklarer Christian Schultz, men tilføjer, at det kan være svært at sammenligne de forskellige løsninger på tværs af grænser.

"Men vi skal også huske, at der sker hele tiden ændringer i det her marked. De nordiske banker er i gang med samarbejdet P27, hvor de vil lave en fælles betalingsinfrastruktur. Derudover kommer Mastercard til overtage Betalingsservice, mens direktivet PSD2 åbner for, at der kan udvikles nye løsninger på området, og at betalinger i højere grad kan gå fra konto til konto," siger han.

"Når det er sagt, ved vi ikke med sikkerhed, om markedet vil blive påvirket. P27 har i første omgang lavet en aftale med Mastercard om udviklingen af infrastruktur, så man kan ikke afvise, at Mastercard med tiden kommer til at stå for hele betalingsinfrastrukturen for P27. Så det er ikke sikkert, at de nye tiltag bibringer en masse ny konkurrence."

Gratis for forbrugere at betale med kort

Når forbrugerne betaler med traditionelle kreditkort, såsom Dankort, Visa og Mastercard, betaler man ikke gebyrer for at gennemføre transaktionen.

Men det gør virksomhederne, man betaler hos, og dermed står virksomhederne i et valg mellem, hvilke typer af betalingstjenester man skal tilbyde til gentagne betalinger. Ved små beløb er automatiske kortbetalinger at foretrække, men ved store beløb er Betalingsservice billigst for virksomheden.

Set med forbrugerens øjne er hagen dog, at virksomhederne har mulighed for at overvælte Betalingsservice-gebyrer på kunden. Det gør cirka halvdelen af virksomhederne, oplyser formanden.

"Betalingsservice koster 4-5 kr. for virksomheden, uanset hvilket beløb der er tale om i transaktionen, mens der typisk er et interbankgebyr på 0,2 pct. af transaktionen, hvis man betaler med automatisk kortbetaling. Så derfor foretrækkes Betalingsservice af virksomhederne, når det gælder store beløb, såsom husleje, boliglån, osv.," siger Christian Schultz.

"Her er det mere eller mindre alle virksomheder, som benytter Betalingsservice, fordi automatisk kortbetaling ikke er et konkurrencedygtig produkt. Det er det til gengæld, når det drejer sig om mindre beløb, såsom telefonregningen, madordninger, streaming osv., hvor Betalingsservice typisk vil være dyrere.

Stor overskudsgrad

Ser man på overskudsgraden hos Betalingsservice, er det også tydeligt, at den ligger i den høje ende. Nets har en overskudsgrad på produktet på mellem 10 og 30 pct., mens private virksomheder herhjemme traditionelt har haft en overskudsgrad på 6 pct., oplyser Christian Schultz. De virksomheder med højest overskudgrad i landet ligger på omkring 25 pct., tilføjer han.

"Så det er ikke sådan, at Betalingsservice er en langt bedre indtjeningskilde end produkter i andre selskaber," siger han.

"Vi kan samtidig se, at en ganske betydelig del af Nets' indtjening går videre til bankerne for at tilbyde kunderne Betalingsservice. Så vi ser også, at bankerne har en ganske stor indtjening på Betalingsservice. Og det ser ud til, at bankernes indtjening på området er noget større, end bankernes omkostninger tilsiger. Men det skal undersøges nærmere, for vi har ikke fuld sikkerhed for disse tal," lyder det videre.

Så er vi fremme ved årsagen til, at bankerne næppe ønsker at bryde ud af samarbejdet om Betalingsservice lige foreløbig.

"Det er nok ikke nogen banker, der har super stærke incitamenter til at udvikle noget andet," siger Christian Schultz.

Den tredje spiller på markedet - Mobilepay Subscriptions, der er ejet af Mobilepay og dermed Danske Bank - fylder da også meget lidt på området for automatiske betalinger. Ifølge Christian Schultz udgør tjenestens markedsandel under 1 pct. af markedet, mens Betalingsservice som nævnt udgør cirka 75 pct., og automatiske kortbetalinger udgør cirka en fjerdedel af markedet.

Konkurrencerådet har flere anbefalinger til politikerne om, hvad man kan gøre ved den begrænsede konkurrence. En mulighed er at se på, om man skal indføre et lavere loft for interbankgebyrer, der i dag er sat til maksimalt 0,2 pct. af EU. Det vil gøre det billigere for virksomhederne at tilbyde deres kunder automatiske kortbetalinger, særligt ved store beløb.

"Man skal altid passe på, når man går ind og regulerer sådanne områder yderligere, men det kunne være interessant at se nærmere på det. I Betalingsloven er der mulighed for at regulere procentandelen yderligere ned, hvis man bliver enige om det politisk. Vores anbefaling er, at man sætter nogle kloge folk sammen, der finder ud af, hvad der er mest hensigtsmæssigt," siger formanden.

Nu er det op til politikerne

En anden anbefaling fra Konkurrencerådet er, at politikerne ser nærmere på muligheden for, at nye spillere kan komme lettere ind på markedet, og en tredje anbefaling er at give Konkurrencerådet yderligere mulighed for at dykke ned i, hvor meget bankerne tjener på Betalingsservice.

Derudover opfordrer Konkurrencerådet politikerne til at overveje at lave indgreb, der rammer loyalitetselementet i Betalingsservice.

"Altså, så forbrugeren eksempelvis bliver mindet om, hvorvidt vedkommende fortsat vil bruge Betalingsservice, hvis vedkommende skifter bank," siger Christian Schultz.

"Nu skal man på Christiansborg have mulighed for at læse anbefalingerne, og så er det op til, hvorvidt man politisk er parat til at gå videre med anbefalingerne."

Her er Konkurrencerådets anbefalinger i ny betalingsrapport

Ny rapport: Både banker og Nets har tjent styrtende på Betalingsservice