Feds Barkin: Nedturen vil vare længere

Chef for afdeling af den amerikanske centralbank ser den økonomiske nedtur var længe.
Foto: LEAH MILLIS/REUTERS / X90205
Foto: LEAH MILLIS/REUTERS / X90205
AF RITZAU FINANS

Thomas Barkin, som er chef for den amerikanske centralbanks distrikt i Richmond, ser en længere økonomisk nedtur i forruden. Coronaudbruddet skal først under kontrol, før økonomien igen kan løfte sig.

"Usikkerheden er ganske høj, og usikkerhed betyder meget for aktørerne i økonomien," sagde Thomas Barkin tirsdag på et webinar, ifølge Bloomberg News.

"Vi har simpelthen behov for at få virusset under kontrol for at skabe tillid og sikkerhed hos folk. Dette vil blive en længerevarende nedtur, end vi troede."

Federal Reserve sænkede over to gange i marts sin rente med 1,50 pct.point til omkring nul. I intervallet 0,0 til 0,25 pct. er renten i samme rekordlave niveau, som den blev sat ned til i 2008, da finanskrisen var på sit højeste.

"Jeg tror, nul er det rigtige sted at være lige nu," kommenterede Barkin og understregede, at markedet har "modtaget beskeden" om, at Federal Reserve vil være der for investorerne.

"Vi bør bruge alle ressourcer."

Thomas Barkin er i 2020 ikke stemmeberettiget i centralbankens renteudvalg. Det er han først igen til næste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også