Kunder hos Sampension har tabt mest i første halvår
![Foto: Sampension PR](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12279205.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7bdhgfzq0koxlymihom.jpg)
Sampensions kunder har lidt det største tab i årets første seks måneder, når man sammenligner med tabet for pensionskunder hos konkurrerende pensionsselskaber. Det skriver Finans på baggrund en afkastopgørelse udarbejdet af aktuar- og forsikringsmæglerfirmaet AFPR.
Udviklingen på aktiemarkederne har været dramatisk i første halvdel af 2020 pga. udbruddet af coronavirus, og for Sampensions betyder det et tab på 5,5 pct. i perioden. I den anden ende af skalaen findes Velliv, hvor kunderne har tabt 1,4 pct. i de første seks måneder af 2020.
"Det har været et ualmindeligt dramatisk halvår, fordi der har været en kæmpe aktiekrise med større fald end under finanskrisen. Men også en periode, hvor aktiekurserne har genvundet meget af det tabte," siger pensionsrådgiver Jørgen Svendsen, der er partsner i AFPR, til Finans.