FinansWatch

EU venter større pres på BNP-væksten i eurozonen i år

Generelt venter Europa-Kommissionen, at genopretningen vil være uensartet på tværs af medlemslandene.

Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Europa-Kommissionen er tirsdag formiddag kommet med sine prognoser, der viser, at BNP-væksten i eurozonen nu ventes at være negativ med 8,7 pct. i år mod tidligere ventet negativ med 7,7 pct.

Det skriver Bloomberg News.

Den økonomiske vækst skrumpede med 13,5 pct. i andet kvartal i eurozonen, vurderer Europa-Kommissionen.

Generelt venter Europa-Kommissionen, at genopretningen vil være uensartet på tværs af medlemslandene, hvor BNP-væksten i Danmark ventes at skrumpe med 5,2 pct. i år og stige med 4,3 pct. til næste år.

Europa-Kommissionen pointerer, at den økonomiske aktivitet i Danmark har vist sig mere modstandsdygtig endt tidligere ventet på trods af den tidlige nedlukning.

"Den nye genopretningspakke, der omfatter frigivelse af feriepengene, ventes at øge privatforbruget fra slutningen af 2020," skriver Europa-Kommissionen.

Til sammenligning estimerer Europa-Kommissionen med større fald i BNP-væksten i flere af Middelhavslandene i år, hvor væksten til gengæld også ventes at blive højere til næste år.

I Italien, der har været blandt de lande, som har været hårdest ramt af coronavirusudbruddet, ventes et fald i BNP-væksten i år på 11,2 pct. og en vækst på 6,1 pct. til næste år.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere