ECB-rådsmedlem advarer mod for langstrakt støtten til krisetiltag

Hjælpetiltag kan på sigt skade økonomien, hvis de får lov at vare ved for længe, lyder det fra rådsmedlem i ECB.
Foto: Gregers Tycho/INDBLIK
Foto: Gregers Tycho/INDBLIK
AF RITZAU FINANS

Den Europæiske Centralbank (ECB) bør ikke "stole alt for meget på individuelle tiltag", der kan vise sig at have utilsigtede konsekvenser for økonomien, hvis de er der for længe.

Sådan lyder advarslen fredag fra chefen for den hollandske centralbank, Klaas Knot, ifølge Bloomberg News.

Knot er medlem af Styrelsesrådet i ECB, der består af centralbankcheferne fra euroområdet og en direktion under ledelse af Christine Lagarde. Rådet bestemmer centralbankens politik.

På et Bloomberg Event fredag advarer han mod, at Europa støtter sig for meget til pengepolitik som den primære forsvarslinje for økonomien mod udbruddet af coronavirus.

"Sådan en opfattelse er risikabel, da det fører til øgede gældsniveauer og overdreven gearing, som det er blevet set blandt nogle virksomheder," lyder det fra Knot ifølge mediet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også