Skattestyrelsen har fundet fejl i renteopkrævning

Skattestyrelsen har opdaget at dr siden 2008 er anvendt forkerte rentesatser i de såkaldte gennemstrømningssager.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
AF RITZAU

Skattestyrelsen har opkrævet cirka 4,5 mia. kr. for meget i renter fra en række virksomheder i de såkaldte gennemstrømningssager.

Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

Skattestyrelsen har opdaget, at man siden 2008 har anvendt forkerte rentesatser i sagerne.

Kammeradvokaten har ligeledes vurderet, at praksis har været forkert.

Fejlen vedrører 42 af de i alt 48 såkaldte gennemstrømningssager, hvor selskaber har udbetalt udbytte, renter og royalties for i alt 30,3 mia. kr. - uden at de har indeholdt kildeskat til Danmark af beløbene.

Skattestyrelsen har i disse sager sendt regninger for i alt 6,7 mia. kr. - men det beløb har vist sig at være 4,5 mia. for højt.

Fra 2011 til 2019 er der sket en indbetaling af cirka 1,5 mia. kr. i renter fra de 42 virksomheder.

Hvorvidt det ender med at være 1,5 mia. kr., som Skattestyrelsen nu skal betale tilbage er endnu uvist, skriver styrelsen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også