Indsigtsredaktør stopper på FinansWatch

Efter halvandet år stopper Simon Richard Nielsen som indsigts- og tendensredaktør på FinansWatch. Tidligere EU-korrespondent vender tilbage til redaktionen.
Simon Richard Nielsen | Foto: Berlingske Media
Simon Richard Nielsen | Foto: Berlingske Media

FinansWatchs indsigts- og tendensredaktør, Simon Richard Nielsen, stopper. Det gør han for per 1. august at tiltræde som chefredaktør for investorsitet Euroinvestor, der er en del af Berlingske, og som også udgiver den tidligere Radio24syv-podcast "Millionærklubben".

Simon Richard Nielsen kom til FinansWatch fra TV2 News i februar 2019 og har tidligere arbejdet på Børsen og været partner i kommunikationsbureauet Capital Relations.

Til gengæld vender en tidligere FinansWatch-medarbejder tilbage til redaktionen. Det sker, når Mette Mandrup tiltræder som reporter på FinansWatch 1. september. Mette Mandrup, der også har erfaring fra Børsen og nyhedsbureauet Direkt, arbejdede fra 2014-2016 på FinansWatch, inden hun i 2017 startede som EU-korrespondent for Watch Medier i Bruxelles, hvor hun også har dækket finansområdet.

”Det er aldrig sjovt at sige farvel til gode folk, og vi har været rigtig glade for Simons bidrag til den fortsatte udvikling af FinansWatch. Vi ønsker ham al mulig held og lykke med de nye udfordringer. Samtidig glæder vi os over, at vi kan hente en af landets mest erfarne finansjournalister hjem til redaktionen i København,” siger chefredaktør Anders Heering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også