ECB sprøjter milliarder ud til bankerne

Den Europæiske Centralbank, ECB, har torsdag formiddag igen afskudt en bazooka og sprøjtet milliarder af euro ud til de europæiske banker, konstaterer Sydbank i et notat.
Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Samlet har de europæiske banker optaget nye lån for 1310 mia. euro under ECB's udlånsprogram, TLTRO-III, (Targeted Long-Term Refinancing Operation), der giver adgang til låne over længere tid til en favorabel rente.

"Offentliggørelsen af bankernes efterspørgsel efter lån fra ECB var ventet med stor spænding. Det skyldes, at de europæiske banker for første gang kunne gøre brug af den gulerod, som ECB har givet bankerne," skriver makroanalytiker i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar.

De europæiske banker kan således låne til en rente på helt ned til minus 1 procent, hvis bankerne i det kommende år kan fastholde en flad udlånsvækst.

Hvis bankerne kan opretholde deres udlån til virksomheder og husholdninger uændret, belønner ECB banken med en rabat på 0,50 procentpoint på lånene. Ellers er renten minus 0,50 procent, som er ECB styringsrente, konstaterer Sydbank.

Den store ekstra pengeudpumpning fra ECB dæmpes dog med omkring 750 mia. euro af tilbagebetalte TLTRO-lån i sidste uge samt udløb af en række overgangslån.

Samlet betyder dagens låneoptagelse derfor, at der netto kommer 550 mia. euro i arbejde i det europæiske banksystem.

"I de seneste dage har vi observeret, at de europæiske og danske pengemarkedsrenter er faldet. Det er et tegn på, at investorerne forventede en stor pengeudpumpning fra ECB. Direktørerne i ECB håber så, at bankerne vil bruge den billige finansiering til at låne videre ud til virksomheder og forbrugere og sparke den haltende økonomi i gang," konstaterer Mathias Dollerup Sproegel.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også