Feds Dallas-chef: Økonomien har brug for mange flere coronatest

Den amerikanske er forbi bunden, men der er behov for masser af coronatest for at skabe tryghed, mener chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserves (Fed), afdeling i Dallas, Robert Kaplan.
Foto: Niels Christian Vilmann//
Foto: Niels Christian Vilmann//
AF RITZAU FINANS

Robert Kaplan, som er chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserves (Fed), afdeling i Dallas, ser den amerikanske økonomi være forbi bunden allerede, men et kraftigt comeback vil kræve masser af coronatest for at skabe den nødvendige tryghed for ansatte og virksomheder.

"Vi har brug for en dramatisk forøgelse af testene og opsporingen af kontakter... så vi kan vækste økonomien hurtigere og arbejde denne her arbejdsløshed ned," siger Robert Kaplan i et interview med Reuters.

Den amerikanske arbejdsløshed er gennem coronakrisen steget fra 3,5 pct. i februar til 14,7 pct. i april, og Dallas-direktøren spår en top over 20 pct.

Kaplan peger samtidig på, at et vidtgående plan for testning og smitteopsporing kun vil koste en brøkdel af de 3000 mia. dollar, som USA er i færd med at bruge i de allerede vedtagne hjælpepakker til økonomien. lige nu tester man 350.000 personer om dagen i USA, men det tal bør løftes til 3-5 millioner daglige test.

Hvis USA indfører en aggressiv teststrategi, og hvis politikerne finder flere hjælpepenge frem til især delstaterne og kommunerne, så kan økonomien vokse med 17 pct. på årsbasis i både tredje og fjerde kvartal. Skulle det ske, vil USA' BNP alligevel falde med 4,5 pct. gennem hele 2020. I første kvartal, hvor krisen startede i marts, var der en negativ vækst på 5,0 pct.

Robert Kaplan regner under de samme forudsætninger med, at arbejdsløsheden kan falde til 10-11 pct. ved nytår og med en forventning om mere økonomisk vækst i 2021 til under 7 pct. et år senere.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også