Ny prognose: Eurozonens økonomi ses falde 7,7 pct. i 2020

Ny prognose forudser stort fald i bruttonationalproduktet i euroområdet i 2020.
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

EU-Kommissionen venter i en ny prognose, at bruttonationalproduktet, BNP, i euroområdet i 2020 vil falde med 7,7 pct.

Til gengæld er der udsigt til solid fremgang i 2021 med en vækst på 6,3 pct.

Det fremgår af Kommissionens økonomiske forårsprognose, som er offentliggjort onsdag.

For EU samlet set estimeres en nedgang i år på 7,5 pct., efter at udbruddet af coronavirus førte til omfattende nedlukninger af de europæiske økonomier.

Tilbage i februar estimerede EU-Kommissionen til sammenligning en vækst i EU på 1,4 pct. i år.

"Coronakrisen har sendt europæisk økonomi ud i den største nedtur i EU’s historie. Økonomien skrumper mere end under finanskrisen og gældskrisen tilsammen," siger cheføkonom Allan Sørensen, Dansk Industri (DI) i en kommentar.

De hårdest ramte økonomier i EU er Italien, Grækenland og Spanien er de hårdest ramte lande, men ingen lande går fir af en voldsom økonomisk nedtur i 2020.

"Prognosen er skræmmende læsning for danske eksportvirksomheder. Virksomhederne kan se deres markeder skrumpe kraftigt ind, og der er pt. ingen nye markeder til at tage over."

"Hele verdensøkonomien er sat på den anden ende af coronakrisen," siger Allan Sørensen.

For Danmark estimerer EU-Kommissionen en negativ vækst i år på 5,9 pct., mens der i 2021 ventes en vækst på 5,1 pct.

"Vi frygter, at tilbagegangen i dansk økonomi bliver endnu større. Dansk økonomi står midt i den største økonomiske krise siden anden verdenskrig."

"Virksomhedernes omsætning er styrtdykket, og vi forventer at dansk økonomi kan skrumpe med otte procent i 2020," siger Allan Sørensen.

EU-estimaterne for Spanien, Italien og Frankrig er en negativ vækst i 2020 på 9,4-9,7 pct.

For Europas største økonomi, Tyskland, er estimatet en tilbagegang på 6,5 pct. og en fremgang på 5,9 pct. til næste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også