Kinas centralbank fornyer forfaldne lån til nedsat rente

People's Bank of China fornyede forfaldne lån fredag, og reducerede samtidig renten på lånene.
Foto: Nicolas Asfouri/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Nicolas Asfouri/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den kinesiske centralbank, People's Bank of China, fornyede forfaldne lån fredag, og reducerede samtidig renten på lånene. Det er seneste skridt i en række foranstaltninger, der sigter mod at sikre tilstrækkelig likviditet i de finansielle markeder i Kina.

People's Bank of China indsprøjtede 56,1 mia. yuan i banksystemet via målrettede mellemlange udlånsfaciliteter (- targeted medium-term lending facility, TMLF.

Samtidig blev der tilbudt forlængelse af forfaldne lån for 267,4 mia. yuan til en rente på 2,95 pct. svarende til 0,2 pct.point mindre end den hidtidige rente.

Analytikere havde forventet nedsættelsen.

Reduktionen fik renten på tiårige statsobligationer til at falde til 2,46 pct., hvilket er det laveste niveau siden 2002.

Fredagens rentenedsættelse er på linje med andre monetære værktøjer, som er en del af en omfattende reaktion på af øge økonomien og styrke investorernes tillid, efter af nedlukningen i forbindelse med coronavirus-udbruddet har resulteret i den langsomste årlig økonomisk vækst i Kina siden 1970'erne.

"Størrelsen på udbuddet faldt en anelse. Det indikere, at faciliteterne ikke længere er specielt attraktive for bankerne i betragtning af tilgængeligheden af alternative finansieringskanaler," siger cheføkonom Becky Liu fra Standard Chartered Bank i Hongkong til Bloomberg News.

De målrettede mellemlange udlånsfaciliteter blev lanceret i 2019, og er blevet brugt af centralbanken til at kanalisere likviditet til specifikke dele af økonomien, mens en oversvømmelse af likviditet på interbankmarkedet samtidig undgås.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også