Expedia tæt på andelssalg til kapitalfonde

Kapitalfonde er tætte på at købe en del af selskabet, der leverer onlinerejsebestilling.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Expedia Group er i afsluttende forhandlinger om et andelssalg til kapitalfondene Silver Lake og Apollo Global Management, efter at det globale rejseforbud som følge af coronaudbruddet har gjort et stort indhug i selskabets onlinebestillingsforretning.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

Som led i handlen ventes det, at repræsentantskabet i bestyrelsen overgår til kapitalfondene, fortæller kilder til avisen, mens andre kilder fortæller, at investeringen ventes at være i omegnen af 1 mia. dollar - svarende til 6,88 mia. kr.

Det er dog endnu muligt, at forhandlingerne går i vasken, eller at Expedia finder en anden måde at rejse kapital på, advarer kilderne.

Selskabet rådgives ifølge kilder af JPMorgan Chase og Moelis, skriver avisen.

Expedia ejer flere onlineplatforme til bestilling af rejser og indkvartering såsom Travelocity, Orbitz og Vrbo. Over de sidste måneder er efterspørgslen på dette dog faldet, i takt med at verden er lukket ned, og befolkninger er blevet beordret at blive hjemme.

Den 13. marts trak selskabet ifølge Wall Street Journal sine finansielle forventninger for året tilbage og meldte i den forbindelse, at konsekvenserne af coronaudbruddet vil blive større end ventet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også