Tidligere amerikansk centralbankchef ser ikke hurtigt økonomisk comeback

Den amerikanske økonomi kan trække sig sammen med 30 pct. eller mere i andet kvartal, vurderer tidligere formand for Federal Reserve.
Foto: DENNIS COOK/AP
Foto: DENNIS COOK/AP
Af Ritzau/Finans

Ben Bernanke, der i en årrække var formand for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ser ikke, at den amerikanske økonomi efter et dybt fald her i andet kvartal vil rejse sig og hurtigt børste støvet af sig.

"Jeg tror ikke, det bliver et hurtigt hop tilbage. Vi vil formentlig skulle starte aktiviteten ganske gradvist op, og der kan komme efterfølgende perioder med lavere aktivitet igen," sagde Ben Bernanke i en virtuel diskussion arrangeret af Brookings Institute, ifølge Bloomberg News.

Den tidligere topchef i centralbanken mener, at den amerikanske økonomi kan trække sig sammen med 30 pct. eller mere i andet kvartal, men han frygter dog ikke en tilsvarende lang nedtur som under "The Great depression" fra 1929 til 1933.

"Hvis alt går vel, vil vi om et eller to år være i en substantielt bedre position."

Bernanke roste også de mange tiltag fra både politikerne i USA og de tidligere kollegaer i landets centralbank. Politikerne i USA har indtil nu vedtaget tre stimuluspakker, hvoraf den seneste på 2200 mia. dollar har været den største. Alt imens har Federal Reserve sænket sin rente til nul, igangsat historisk store opkøbsprogrammer af obligationer, hvilket ifølge den tidligere formand har forbedret kreditmarkederne, og pumpet likviditet ind i banksektoren.

Den nuværende nulrente skal man også forvente at se i en rum tid endnu, da inflationen er langt fra Federal Reserves mål om 2 pct. om året.

"På det her tidspunkt er inflation ikke en risiko. Faktisk er deflation og lav inflation en større bekymring det næste år end en for høj inflation."

Ben Bernanke var formand for centralbanken fra 2006 til 2014 og sad således med ansvaret under finanskrisen.

Kinesisk centralbank sænker reservekravet til nogle af landets banker

Cheføkonom advarer mod faldne engle i amerikansk kreditmarked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også