USA's frygtindeks fortsat relativt højt - dog lavere end martsrekord

Efter at have været oppe i niveauer højere end under finanskrisen i 2008/2009 er det såkaldt frygtindeks i USA faldet markant.
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske frygtindeks - VIX-indekset, der handles på Chicago-børsen - endte fredag i 46,80 efter at have nået toppen den 16. marts i 82,69.

VIX-indekset viser forventningerne til udsvingene - også kendt som volatiliteten - på aktiemarkedet i USA.

Indekset var i bundrekord med en værdi på omkring 9 den 3. november 2017. Sidste år var bunden 11,54 og toppen 25,45.

Under finanskrisen tilbage i 2008 bankede indekset helt op til lige over 80, og usikkerheden om væksten tilbage i 2011 fik ligeledes indekset til i en længere periode at ligge med værdier på 30 eller højere. Indekset har derudover kortvarigt i 2015 og 2018 været over 30.

Før finanskrisen i 2008 havde indekset typisk værdier på omkring 10-20 - som også mere eller mindre har været normalen de senere måneder indtil slutningen af februar i år.

Under finanskrisen efter Lehman Brothers' krak i 2008 steg indekset fra omkring 20 til niveauer på 60-80 og toppede den 20. november 2008 i 80,86.

VIX-indekset handles på børsen i Chicago hver børsdag fra klokken 9.15 til 22.15 dansk tid.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også