Antallet af amerikanere, der i sidste uge stillede sig op i arbejdsløshedskøen for første gang nåede svimlende 6,6 mio. i sidste uge efter ugen før at have ramt 3,3 mio. nytilmeldte ledige.

"Der er altså samlet set 10 millioner amerikanere, der har søgt om arbejdsløshedsunderstøttelse de seneste to uger, hvilket er uden historisk sidestykke," konstaterer senioranalytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøj.

Han mener dog, der er god grund til at tro, at ledigheden også er steget i denne uge, men det er der først tal for i næste uge.

Mikael Olai Milhøj ser en risiko, for at den markante stigning i ledigheden har sat gang i en negativ spiral, hvor høj ledighed betyder lavere forbrug også på den anden side af coronakrisen. Det vil så betyde behov for endnu færre ansatte og dermed endnu lavere forbrug.

"I så fald risikerer vi ikke bare en kortvarig økonomisk nedtur, men en langvarig en," vurderer han.

Forældet jobrapport fredag

Fredagens månedlige jobrapport, der normalt er den måske vigtigste økonomiske indikator, markedet har, fordi den giver et hurtigt indblik i, hvordan det amerikanske arbejdsmarked har det, er forældet og overhalet af udviklingen.

Det fremhæver senioranalytikeren.

Det skyldes, at de bagvedliggende data altid indsamles i den uge, hvor den 12. indgår, og hvis man har været beskæftiget på et eller andet tidspunkt i den uge, tæller man med som beskæftiget, forklarer Mikael Olai Milhøj.

Ugen med den 12. er nemlig før, USA for alvor begyndte at lukke ned, og før tallene for nye anmodninger om ledighedsunderstøttelse eksploderede.

"Marts jobrapporten vil altså ikke afspejle den meget triste situation på det amerikanske arbejdsmarked, mens jobrapporten for april kommer til at blive rigtig grim læsning," understreger han.