Renten vendte lidt ned efter en stor optur

Udviklingen på markederne er i øjeblikket særligt drevet af udviklingen med at inddæmme coronaviruspandemien samt af meldinger om hjælp til økonomien.
Foto: LISELOTTE SABROE//
Foto: LISELOTTE SABROE//
AF RITZAU FINANS

Der var rentefald fredag på danske obligationsmarked, hvor renten på den toneangivende tiårige statsobligation endte med et fald til minus 0,14 pct., hvilket var et fald på 6 basispoint i forhold til torsdagens lukkeniveau.

Siden mandag i sidste uge er den tiårige danske statsobligationsrente nu steget med hele 67 basispoint - fra et niveau på minus 0,81 pct.

De seneste handelsdage er der således blevet solgt ud af både aktier og de ellers så sikre statsobligationer, i kølvandet på den usikkerhed, som coronavirusset har skabt for den globale økonomi.

Forskellen er nu, at der er en meget stor likviditetsmangel, så alt bliver solgt ud for at skaffe kontanter, og det gælder dermed også obligationer og blandt andet guld, der normalt anses for at være sikker havn.

Udviklingen på markederne er i øjeblikket særligt drevet af udviklingen med at inddæmme coronaviruspandemien samt af meldinger om hjælp til økonomien.

Den seneste tid har eksempelvis både Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske pendant, Federal Reserve, sat gang i flere stimuliprogrammer, som blandt andet indeholder store opkøb af obligationer

Det betyder også, at de økonomiske nøgletal får mindre opmærksomhed i det nuværende markedsklima.

Fredag eftermiddag kom der lidt nyt fra det amerikanske boligmarked i form af salget af eksisterende boliger, der viste en større end ventet stigning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også