Ni danskere smittet med coronavirus er nu døde

Antallet af dødsfald relateret til coronasmitte herhjemme er på et døgn steget fra seks til ni.
Foto: Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
AF RITZAU

Myndighederne har nu registreret ni dødsfald, der er relateret til coronasmitte.

Det skriver Statens Serum Institut fredag formiddag på sin hjemmeside.

Torsdag var antallet seks.

Instituttet gør opmærksom på, at Covid-19 - sygdommen, der udløses af coronavirus - ikke nødvendigvis er dødsårsagen.

Men det står fast, at de ni personer har været smittet med virusset, før de døde.

Antallet er konstaterede smittede er nu 1226. Det er en stigning på 74 personer i forhold til torsdag.

Tallet skal dog tages med forbehold. Myndighederne tester kun alvorligt syge, og derfor er antallet af smittede formentlig langt højere.

Udbruddet af coronavirus har ført til omfattende ændringer i det danske samfund.

Skoler, institutioner og kulturtilbud er midlertidigt lukket, og mange arbejdspladser har sendt deres medarbejdere hjem.

Der er indført begrænsninger, der forbyder, at der samles mere end ti personer til arrangementer.

10.000 dødsfald kan nu relateres til coronavirus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også