Amerikansk centralbank introducerer nyt kriselån til virksomheder

Den amerikanske centralbank har etableret en ny lånefacilitet, der giver mulighed for direkte lån af virksomheder.
Foto: LEAH MILLIS/REUTERS / X90205
Foto: LEAH MILLIS/REUTERS / X90205
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske centralbank har tirsdag besluttet at etablere en lånefacilitet, der giver centralbanken mulighed for at købe kortsigtede lån direkte af virksomhederne.

Ordningen var også i brug under finanskrisen, konstaterer Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank, i et notat.

"Årsagen er, at den amerikanske centralbank er bekymret for, at mangel på likviditet i markedet betyder, at det bliver for dyrt for virksomheder at udstede kortsigtet gæld for at finansiere deres forpligtelser – noget der almindeligvis ikke er et problem, når likviditeten flyder gnidningsfrit," skriver senioranalytikeren i et notat.

Programmet vil vare indtil den 17. marts 2021, og det amerikanske finansministerium stiller 10 mia. dollar i sikkerhed. Centralbanken vil begrænse ordningen til mere sikre lån med en kreditvurdering på "A-1" eller derover.

"Den amerikanske centralbank viser endnu en gang, at den vil gøre, hvad den kan for at undgå, at den nuværende likviditetskrise udvikler sig til en negativ spiral, der kan få store realøkonomiske konsekvenser," konstaterer Mikael Olai Milhøj.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også