De danske aktier får lille comeback efter værste dag i 12 år

Det danske aktiemarked havde torsdag værste dag siden 2008. Fredag morgen stiger indekset 1,5 procent.
Foto: Bryan R. Smith/AFP / AFP
Foto: Bryan R. Smith/AFP / AFP
AF RITZAU

Det danske aktiemarked får et lille comeback fredag efter en rærlig torsdag, hvor aktierne led det største fald siden finanskrisen.

Det toneangivende C25-indeks åbnede fredag morgen med en stigning på tre procent, men efter 45 minutters handel er det udvandet til en fremgang på 1,5 procent til indeks 1043. 

Torsdag faldt C25-indekset med over otte procent, og dermed gik omkring 200 milliarder kroner op i røg. 

Det store fald var udløst af stor bekymring om udbredelsen af coronavirusset.

Torsdagens fald var det største, siden C25-indekset blev dannet i 2016. 

Går man endnu længere tilbage, skal man tilbage til 6. oktober 2008 - tiden under finanskrisen - for at finde et større fald. Den dag faldt markedet 11 procent. 

Ifølge chefstrateg Jakob Vejlø fra kapitalforvalteren BankInvest kan markedet have fundet en anelse ro ved, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, torsdag annoncerede en stor hjælpepakke.

I forvejen har banken søsat en række tiltag til at støtte økonomien, og torsdag var meldingen, at den vil stille 1500 milliarder til rådighed som lån til bankerne. 

"Hvorvidt der tale om en stabilisering på aktiemarkederne, står uklart. Men noget tyder på, at blandt andet Feds (centralbanken, red.) massive likviditetsindsats begynder at trække nogle købere til markedet igen," skriver han i en skriftlig kommentar.

C25-indekset er faldet 25 procent de sidste tre uger, hvor coronavirusset har spredt sig til store dele af verden.

De store kursfald skal dog ses i lyset af en massiv fremgang i 2019 og starten af 2020. Siden starten af 2019 er C25-indekset steget fem procent. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også