De rekordlave renter betyder, at bankerne skal betale 0,75 pct. for at placere en del af deres penge i Nationalbanken. Professor i finansiering Jesper Rangvid fra CBS forstår derfor godt, at en række banker vælger at sende regningen videre til kunderne, men han advarer bankerne om sænke den nuværende grænse, der typisk er på 750.000 kroner, for meget.

Det skriver Berlingske, som har spurgt en række af landets største banker om, hvilke konsekvenser negative renter til privatkunder kan få, hvis kunder begynder at gemme pengesedler i madrassen.

Hverken Jyske Bank eller Danske Bank ønsker at svare på, hvad negative renter til privatkunder kan have af mulige konsekvenser, men hos bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, er det endnu ikke organisationens indtryk, at bankkunder "i væsentligt omfang hæver store kontantbeløb" som følge af negative renter på indlånskonti.

"En sådan handling kræver også vigtige overvejelser. Risiko for tyveri og manglende forsikringsmæssig dækning er forhold, man som kunde skal tænke over, ligesom genplacering af store beløb kan give udfordringer i forhold til bankernes efterlevelse af hvidvaskreglerne," siger Kjeld Gosvig-Jensen, der er juridisk direktør i Finans Danmark.

I december 2019 havde danskerne 956 mia. kroner stående på en konto i en dansk bank, viser tal fra Nationalbanken. I gennemsnit svarer det til godt 205.000 kroner for hver eneste voksne dansker.

Banklobby afviser juridiske problemer med negative renter på indlån til private