Bank of Canada sænker renten mere end ventet
![Stephen Poloz, chef for Bank og Canada, og vicechef Carolyn Wilkins | Foto: Blair Gable/Reuters/Ritzau Scanpix](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article11985210.ece/ALTERNATES/schema-16_9/20200122-181908-5-1920x1080we.jpg)
Den canadiske centralbank har onsdag eftermiddag leveret en større rentenedsættelse end ventet – men på niveau med, hvad centralbanken i USA, Federal Reserve, kom med tirsdag.
Bank of Canada har således sænket sin ledende rente med 50 basispoint til 1,25 pct. Ifølge Bloomberg News var der ventet en mere afdæmpet rentenedsættelse på 25 basispoint.
Centralbanken sænker renten for at afbøde effekterne af coronavirusudbruddet. Og er om nødvendigt klar til at lempe pengepolitikken yderligere.
"Styringsrådet holder sig klar til at justere den monetære politik yderligere om nødvendigt for at understøtte den økonomiske vækst og for at holde inflationen på det målsatte niveau," oplyser Bank of Canada.
I USA sænkede Federal Reserve tirsdag sin ledende rente med 0,5 pct.point til intervallet 1,0-1,25 pct. – ligeledes med reference til de konsekvenser, som udbruddet af coronavirus kan have på økonomien.
Amerikanske investorer: Fejlskud med Federal Reserves rentekanon