Fed-chef vil holde pause i rentesænkningerne

Chefen for Federal Reserves distrikt i Philadelphia ønsker, at centralbanken ikke rører yderligere ved renten.
Foto: Chris Wattie/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Chris Wattie/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Patrick Harker, som er chef for Federal Reserves distrikt i Philadelphia, var imod den rentesænkning, som centralbanken senest gennemførte i slutningen af oktober. Derfor er han nu også fortaler for, at banken holder en pause med sine bevægelser.

"Det er min mening, at vi for nu bliver, hvor vi er, og ser, hvordan tingene udvikler sig," sagde Patrick Harker i en tale i New York tirsdag, ifølge Bloomberg News.

Samtidig vurderer han, at den ledende rente i intervallet 1,50 til 1,75 pct. nu hverken skubber til økonomien eller bremser den op.

"Jeg vurderer, at vi er omkring neutral. Det er derfor, jeg støtter at holde pause. Om noget er vi måske en smule lempelige, hvilket er OK med mig."

Patrick Harker, der i 2019 ikke har stemmeret i centralbankens styrekomite, først igen til næste år, bemærkede også, at der er en meget høj forhindring, som skal overvindes, hvis han skal gå ind for negative renter. Samtidig betonede han, at den amerikanske inflation, som ligger 10-20 basispoint under Federal Reserves mål på 2 pct. om året, ikke er grund til bekymring lige nu. Hvis inflationsforventningerne dog begyndte at falde, ville det være dårligt nyt.

Storbank vender rundt – ser renteløft frem til nytår

Fed-chef ser USA's økonomi "i god form" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også